Category Archives: Ikke kategoriseret

Påske nyhedsbrev

Kære forældre i Sundby Børnehus.

Regeringen har besluttet, at daginstitutionerne skal genåbne onsdag d. 15.4., og det bliver dejligt at se børnene igen. Vi er blevet pålagt en række retningslinjer, som vi skal efterleve, så I alle kan være trygge ved at aflevere jeres børn.

I samarbejde med bestyrelsen har vi besluttet

Åbningstider:

  • vi holder åbent som normalt, men opfordrer alle til at holde børnene hjemme hvis muligt eller gøre dagen i børnehuset så kort som mulig af hensyn til smitterisikoen
  • vi har brug for at vide børnenes mødetider en uge frem i forhold til vores planlægning  –  send tiderne for den første uge på mail   lonendreassen@familie.tele.dk  eller ring til børnehuset på tirsdag

Mad:

  • Vi serverer ikke morgenmad, dvs. alle børnene skal ha´ spist hjemmefra
  • Alle skal medbringe en stor madpakke som kan dække formiddagsmad og middagsmad  – den skal indeholde mad, som børnene så vidt muligt selv kan håndtere. 
  • Til eftermiddagsmad får børnene serveret en ”gnavebolle” og frugt

Aflevering/afhentning:

  • Hurtig aflevering  og afhentning, så der ikke samles for mange på for lidt plads
  • Undgå  ”gaderobesnak” med de andre forældre

Sygdom:

  • Sundhedsstyrelsens retningslinjer:

2.1. Hvornår må ansatte, børn og elever komme i institution/skole Ansatte og børn må komme i dagtilbud, når de ikke har symptomer på sygdom. Det betyder, at hvis man har symptomer på sygdom, også milde symptomer som forkølelse, skal man blive hjemme, indtil man er rask. I forhold til COVID-19 betragtes man som rask, når der er gået 48 timer, efter symptomerne er ophørt. Herefter må man komme i dagtilbud eller på arbejde igen.

 2.2. Hvornår er man syg? Man vurderes som syg når der er symptomer på sygdom, også ved milde symptomer som forkølelse. Det betyder, at man ved symptomer på sygdom skal blive hjemme fra arbejde eller dagtilbud.

 2.3. Ved sygdom opstået i dagtilbud Hvis et barn eller en ansat får symptomer på sygdom, mens de er i dagtilbud eller på arbejde, skal de hurtigst muligt hjem og blive der, indtil 48 timer efter de har haft sidste symptomer.

Hverdagen:

  • Vi sætter det meste af legetøjet indenfor væk, da det skal rengøres to gange dagligt
  • I forhold til smitterisikoen vil vi opholde os ude på legepladsen næsten hele dagen. 
  • Husk derfor varmt tøj og meget ekstra skiftetøj
  • Smør børnene godt ind i solcreme hjemmefra

Nødpasning tirsdag d. 14.4.:

  • Hvis er behov for pasning tirsdag efter påske – kontakt Lone 27722686

De gamle ”krudtugler”:

  • Der er i skrivende stund ingen afklaring fra kommunes side om, hvornår skolebørnene skal overgå til deres respektive skoler. I hører senere…..

       Mvh. 

      Personalet og Bestyrelsen    

         Sundby Børnehus